Introduktion til permakultur 14.-16.jul 2017

Introduktion til Permakultur
– omstilling for alle

 14/7 – 16/7 2017

FB-banner

Tidligere kursusdeltagere siger:

Jeg er glad for at have lært grundprincipperne, etikkerne –
stort set filosofien og tankegangen bag Perkamultur, samt de mere detaljerede cases der illustrerer dette.

Godt fokus på afvekslende aktiviteter – læring, film,
ud at gå, lege, tavleundervisning osv.

Jeg er top motiveret for at gå igang med egne projekter!

I første halvdel af kurset får du en god forståelse af hvad permakultur egentlig er, og bliver, igennem en introduktion til permakulturens redskaber, sat i stand til at gå i gang med at bruge det. Hele processen med at omlægge sin køkkenhave til permakulturhave åbenbares, når vi skal se en lokal nyttehave på Amager, der gennemgår netop denne proces. Kurset kulminerer i to timers vejledt design-session, hvor du, som deltager, sætter fokus på noget i dit eget liv – det være sig en have, dit køkken, dine transportvaner, eller dit job – og beslutter dig for, hvordan du vil udvikle det.

Du oplever og gennemgår alt dette sammen med en masse andre, der selv vil gøre noget for den grønne omstilling. Kurset forløber på den spændende og smukke Grønne Friskole, som er en grundskole på Amagerbro, der har været i rivende fremvækst opstart for 3 år siden.

Dette kursus er for dig, der enten kun lige har hørt ordet permakultur, eller som har læst og hørt lidt om det.

Kurset løber over en weekend, og to frokoster, et aftensmåltid og snacks er inkluderet i prisen.

Program:
Fredag 14/7-17:
18.00: Goddag og velkommen – introduktion
18.45: Aftensmad
19.40: Problemer, etikker og løsninger
20.40: Hvad er permakultur?
21.15: Tak for i dag

Lørdag, 15/7-17:
09.00: Regeneration af 5 ressourcer
09.50: Hvad er design?
10.35: Designprocessen og værktøjerne
11.20: Sammenhæng med etikken
12.00: Frokost
12.45: Tur til en lokal permakulturhave
13.45: Designprincipperne
15.30: Introduktion til designøvelse
16.25: Opsamling
17.00: Tak for i dag

Søndag, 16/7-17:
10.00: Designøvelse – skab et permakulturdesign i dit eget liv
12.00: Frokost
12.45: Præsentation af designs
14.15: Fejring og afslutning
15.00: Tak for denne gang

Undervisere: Heidi Durhuus – Cand.IT i digital design og kommunikation og Jens Hansen – BSc i naturressourcer. Begge har Permakultur Design Certifikat, og Permakultur Teacher Training Certifikat.
Sted: Den Grønne Friskole på Amagerbro
Tid: Fredag d. 14/7-17 kl. 19-21.30, lørdag d. 14/7-17 kl. 9-19 og søndag d. 14/7-17 kl. 10-15.
Pris: 900 for lavtlønnede, 700 for studerende og ledige og 1.100 for normaltlønnede.
Deltagerantal: Maksimum 20 kursister.
Mere info samt tilmelding: Send Heidi en mail på heididurhuus@gmail.com
Betaling: Reg.nr: 8401 Kontonr.: 3321637

Om permakultur:

Permakultur handler om hvordan man skaber en livsstil indenfor jordens ressourcer, med en god livskvalitet. Hvordan man omvender sin miljøpåvirkning fra negativ til positiv ved hjælp af en række designværktøjer, og samtænker de menneskelige behov og hensyn til omverdenen på en helhedsorienteret måde.
På dette kursus skal vi afprøve permakulturens metode ved at designe egne boliger, haver og kvarterer, og inspireres af hinandens løsninger.

< Tilbage

Skriv et svar