Penge, deleøkonomi, gaveøkonomi..

Man må holde tungen lige i munden i dagens økonomi-terminologi. Forleden dag talte jeg med en, som ville lave en tjeneste som gaveøkonomi, prøv lige og tyg lidt på den…I Information er der skrevet om deleøkonomi som nyt redskab i kapitalismen og at deleøkonomien er et tvægget sværd.

Der er mange nye termer i spil, og det er måske ikke indlysende hvad de betyder. Så her en lille afklaring:

Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) (tak til Wikipedia). En husholdning består af et eller flere mennesker. Økonomi er altså hvordan vi tilvejebringer ressourcer som mad på bordet, tag over hovedet osv til menneskene i husholdningen.

Transaktionsøkonomi: denne termen bliver ikke så tit brugt, men det er det vores nuværende økonomisystem med penge bygger på. Når jeg køber en pakke tyggegummi (eller hvilken som helst anden vare eller tjeneste) til 10 kroner fra købmanden, så foregår der en værdi-transaktion imellem mig og købmanden. Jeg giver ham en penge med værdien 10 kroner og han giver mig en pakke tyggegummi til en værdi af 10 kroner, og så er vi færdige med hinanden. Ingen skylder nogen noget.

Gaveøkonomi: betingelsen for at kunne kalde noget en gave er, at den gives frivillig, og den gives uden forventning om noget tilbage. Når flere (måske en defineret gruppe, som i en gavecirkel) opererer i gaveøkonomien, vil der derfor komme gaver tilbage til en, men ikke nødvendigvis fra de samme man selv har givet gaver til. Her sker der med andre ord ikke en transaktion imellem to parter, men fokus er på hvad man har behov for og hvad man kan tilbyde og der er et ukendt tidsaspekt (det kan tage noget tid at få opfyldt et bestemt behov, fordi du måske ikke får det lige når du fortæller om behovet).

Deleøkonomi: Her er der egentlig tale om to forskellige økonomier a) en ting kan deles af flere over tid, feks en lejlighed som i airbnb. Dette er egentlig transaktionsøkonomi, fordi der sker en værdi transaktion imellem kunden (den der vil bruge lejligheden) og den der ejer/administrerer tingen. Med andre ord er der tale om udlejning. Det klinger bare bedre, når man kalder det dele, som feks delebil, men i praksis sker der en værdi transaktion imellem to parter.
b) en ting kan skifte ejerskab over tid, feks når man arver tøj fra sin kusine. Har sker der ikke en værdi-transaktion, men der gives en gave. Et andet godt eksempel er et tøjbyttemarked, hvor man giver noget tøj væk (det jeg kan tilbyde) ved at lægge det fra sig når man kommer og går siden rundt og tager noget tøj med hjem (det jeg har behov for). Her er der tale om gaveøkonomi. Det er ikke sikkert jeg går hjem med noget, der er ikke byttet noget for noget, men kun fokus på tilbud og behov.

Bytteøkonomi: dette er forgængeren til penge, hvor to parter bytter med hinanden, hvor de skønner at det de bytter er værdimæssig ens, uden at der er penge involveret. Det kan være at jeg laver en tjeneste for Anne nu, og så laver hun en tjeneste for mig på et senere tidspunkt. Her er der tale om en udveksling der måske ikke sker tidsmæssig på samme tid, og ej heller at det forinden er aftalt hvad der bliver udvekslet, men det skal have cirka samme værdi. Det vil sige at den der først giver sin vare/tjeneste har en vare/tjeneste tilgode hos den anden. Disse to parter er knyttet til hinanden sålænge den ene skylder noget.

Tilbage til begyndelsen, så var der en der ville lave en tjeneste. Dette er fint, men en tjeneste kan ikke blive gaveøkonomi, fordi der i definitionen af en tjeneste ligger at der skal gives noget tilbage, ellers ville det være en gave. Så kan man spørge hvordan det kan lade sig gøre at leve i gaveøkonomi. Hvis man giver det man har at tilbyde væk i dagens samfund, der er baseret på transaktions økonomi, så vil de fleste nok tænke ah, gratis (jeg får din tjeneste til en værdi af 0 kroner, og så er vi færdige med hinanden). For at man kan få sine behov dækket med gaveøkonomi, er man nødt til at omgive sig med andre der også opererer med gaveøkonomi. Hvis flere husholdninger går sammen om at bruge gaveøkonomi, er der større sandsynlighed for at alle kan de sine behov dækket.

Når der er bekymring omkring deleøkonomi i artiklerne, så kan jeg godt forstå det, men hvis man kaldte en “spade for en spade”, så er der ikke tale om et tveægget sværd, men om en blanding af terminologier, nemlig at leje noget (transaktionsøkonomi) og at give ejerskab videre (gaveøkonomi).

Hvis ikke vi kalder de forskellige økonomier ved deres rette navn, ja så vil kapitalismen sluge de nye økonomier op og kapitalisere dem, som eksemplet i Information tydeligt viser.