Vinter Solhverv

År efter år sker det, det bliver mørkere og mørkere. Jeg har altid godt kunne lide hyggen med stearinlys, eller at verden føles mindre når jeg føler mig indhyllet i mørket.
I år har jeg kigget lidt udenfor mig selv; fulgt løvtræerne fra at have en grøn krone til de nøgne grene. Og jeg tænker at der lige som lyset vender tilbage igen vil stå en grøn krone der igen om nogle måneder.

Et meget brugt princip i permakultur er Work with Nature. Essensen er at bruge naturen som model, at observere relationer imellem elementer. Når træer har grøn krone, så danner bladene skygge for jorden lige under træet. Når træet slipper bladene og de falder ned på jorden, så danner bladene ly for småkryb, og når bladene formuldrer bliver de til næring for de omkringvoksende planter, herunder træet.

Og nu, midt om vinteren står træet der med bare grene, et eksempel på naturens rytme. Jeg fik den tanke at, hvad om træet, af frygt for om der nu ikke blev nok sol og regn og næring til foråret, beholdt bladene på. Så ville der intet ly være for småkrybene og ingen næring til planterne. Men sådan gør træet ikke, det slipper trofast alle sine blade hvert efterår ind i kredsløbet. Og på magisk vis kommer solen tilbage til foråret og der vokser nye blade ud igen.

Med dette som inspiration lavede jeg en Solhvervsvandring til Den Grønne Friskoles Solhvervsfest.

Alle fik en sten hver at have med. Vi gik ned til stranden, hvor der var ret mørkt (væk fra gadelysene) og stille (dvs for trafikstøj). På vejen derhen havde vi flow som samtale emne. Hvad er flow, og hvornår oplever du at være i flow. Nede på stranden dannede vi en cirkel. Jeg læste et digt:

To go in the dark with a light is to know the light.

To know the dark, go dark. Go without sight,

and find that the dark, too, blooms and sings

and is travelled by dark feet and dark wings.

Wendell Berry

Jeg bad alle lukke øjnene og tænke over hvad man hver især kunne lade gå i flow, eller give slip på. Derefter vendte vi os imod havet og kastede stenen i havet som et symbol på at give slip.

Vi dannede en cirkel igen og jeg bad alle tænke på hvad der nu var plads til, efter at de havde gives slip på noget. Derefter gik vi tilbage til festen og lyset.

 

For mig er 21.december blevet en højtid. Det var det også i lang tid, hvor vikingerne drak jól (eller yule på engelsk) og ofrede dyr for frugtbarhed og fred. Vi behøver at kopiere vikingernes måde at fejre på, men det er en særlig dag at lyset vender (jól betyder at vende eller dreje).