Brugt eller hjemmelavet i gave

Til jul gjorde jeg noget, jeg aldrig har turdet gøre før; jeg gav brugte ting i julegave. Dette var ting, som jeg syntes modtageren ville kunne lide, men som nogen andre havde haft glæde af inden, istedet for at komme direkte fra en fabrik. Det var ikke engang aftalt med modtageren, jeg bare gjorde det. Jeg blev forundret over hvor meget denne mærkeseddel eller byttemærke har betydet for mig, som om det var det som gav gaven værdi.

Det kom ikke af sig selv eller over natten. Det har været længe undervejs, feks til sidste jul fik mange gaver af typen “Giv en ged” i gave. Det er også meget fint at donere til andre. Til sidste forældremøde blev der vedtaget en gavepolitik når børnene kommer i fødselsdag hos hinanden, så er gaven enten hjemmelavet eller genbrug. Nu var en tur til B(ørne)R(agelse) ikke godt nok. Jeg oplevede det som en stor lettelse at komme væk fra at måtte fylde både mit eget og andres hjem med plastik til en tyver produceret i Kina. Der er ikke megen sjæl eller tanke lagt i den plastik. Det er der derimod i den nøddesmør en pige fik fordi hun kan lide nødder og vi netop havde fundet ud af hvor nemt et er at lave nøddesmør. Og i tegningen en dreng fik af sin kat da jeg fik drengens mor at sende mig et billede af katten som min datter tegnede. Og i de brugte Fantasy ungdomsbøger min datter fik i fødselsdagsgave forleden.

Så da julen nærmede sig tænkte jeg at nu må det stå sin prøve at jeg også giver brugt i gave (jeg har givet hjemmelavet før, så den var klaret). Jeg er jo en af børnenes rollemodeller. Og desuden var lommebogen ganske flad, så det var en ekstra motivationsfaktor. Sjovt nok, så gav det en lidt anden tilgang til gaverne. Jeg tænkte på det børn, gaverne var til. Så gik jeg rundt i hjemmet og kiggede. Jeg var også til byttemarked og fandt nogle ting. Det er sjovt når man ikke tænker pris med. Så er gavens værdi den omtanke du har lagt i den.

Er dette skidt for julehandelen, og ellers resten af året? helt sikkert. Så kan man vende det på hovedet og spørge hvorfor jordens ressourcer skal bruges på unødvendige ting som dig og mig kan købe og give i gave til hinanden.