Mælkebøttesaft

Denne har jeg ikke prøvet selv, men det lyder meget spændende:

mælkebøttesaft:
1 ½ kg hoveder af mælkebøtteblomster
3 – 4 liter vand
1 ½ kilo sukker
6 citroner

Mælkebøtte-blomsterne er åbne om dagen og lukkede om natten og i regnvejr. Gå derfor på mælkebøttejagt en solskinsdag. Find en mark med masser af mælkebøtter. Pluk en spand fuld af mælkebøttehoveder.

Skyl blomsterne grundigt og fjern de grønne blosterblade.
Læg mælkebøtterne i en krukke.
Bring 3 – 4 liter vand i kog og hæld det over mælkebøtterne.
Pres citronerne og tilsæt citronsaft.
Læg låg på krukken – eller et klæde over den – og lad mælkebøtterne trække natten over.
Næste dag:
Si mælkebøtterne fra og kog saften op med sukker.
Hæld saften på rene, skoldede flasker, som er skyllet med atamon, hvis saften skal holde længe.