Mit indendørs kompost projekt 4

Begge kompostkasser står ude på altanen. Det har de gjort siden november.
I december fik vi et nyt medlem i husstanden, da kattekillingen Semo flyttede ind. Så skulle vi også have kattebakke. Jeg havde fået en pose kattegrus med fra de forrige ejere. Min vær-god-ved-miljøet havde det ikke så godt med at smide kattegrus til forbrændingen. Så kom min mand hjem med træpiller, som er sammenpresset savsmuld, til kattebakke. Hans tanke var at det var bedre at brænde træ end sten. Men min første tanke var kompost 🙂 Jeg googlede lidt for at læse om andres erfaring med træpiller brugt i kattebakke og derefter i kompost, og kunne derfra læse at kattepis er godt til at sætte gang i komposteringen. Jeg tager dog kattelorten ud efterhånden som de kommer i bakken – de går i toilettet. Når de fleste træpiller er gået i opløsning er tid til at komme savsmulden i komposten og fylde kattebakken op med nye træpiller. Det lugtede ganske stramt af kattepis i kassen de første to uger (låget var på hele tiden), men nu er lugten væk. Jeg synes komposten virker mere tør og kan ane en vis jorddannelse, men der er stadig mange store stykker der ikke er komposteret endnu. Håber på at processen kommer bedre igang når det bliver varmere i vejret.