Tænke transport ind i vores valg

Følgende er et læserbrev, jeg satte i Amagerbladet for nogle uger tilbage:

Tænke transport ind i vores valg
Da Trafiksanering af Amagerbrogade kom på dagsordenen igen blev jeg rigtig glad.
Jeg glæder mig til der bliver færre biler i gadebilledet. Jeg er ikke bange for at min dagligdag skal bryde sammen, tvært imod bliver den meget behageligere. Mig og min mand har tre børn men ingen bil. Alligevel hænger vores dagligdag sammen. Selv om min mand skal på arbejde, børnene skal i henholdsvis skole og børnehave og jeg besøger potentielle nye arbejdsgivere. Børnene går også til fritidsaktiviteter i løbet af ugen. Hver dag transporterer vi os selv rundt til fods og på cykel, og undtagelsesvis med det offentlige.
Hvordan kan dagligdagen hænge sammen hos os? Fordi vi har alle daglige gøremål indenfor fod- eller cykelafstand. Og hvordan er det blevet sådan? Det er ingen tilfældighed, men bevidste valg. Når min mand søgte arbejde for 4 år siden var transport med i listen af overvejelser der skulle tages. På linje med interesse og kompetencer. Da den ældste skulle i skole var transport også med i overvejelsen, sammen med trivsel og faglighed. Da den mindste skulle i vuggestue var transport med i overvejelserne, sammen med trivsel. Når jeg eller et af børnen har foreslået en fritidsaktivitet er transport med i overvejelsen. Mit sidste job var i cykelafstand, og det bliver mit næste også, fordi transport er også med i overvejelsen i jobsøgningen. Jeg synes ikke vi lider nogle afsavn, men derimod bruger vi ikke tid på at stå i bilkø.
I en by som København med mange skoler, arbejdspladser, butikker, fritidstilbud og så videre, burde det være muligt for de fleste at nå deres daglige gøremål i fod- eller cykelafstand.
Transport er en faktor, uanset om man vil det eller ej. Forskellen er bare om man vælger at indrette sig efter det eller om man vælger at måtte slås imod bensinpriser, bilkøer og politiske beslutninger i al fremtid.